Internship vs. studiejob

Den danske model

For bachelorstuderende på erhvervs- og handelsuddannelser i Danmark, er det normalt at supplere den teoretiske læring på universitetet med praktisk erfaring ved at have et studiejob hos en privat virksomhed eller offentlig institution. Selvom man studerer på et (officielt) fuldtidsstudie, kan de fleste finde tid til at arbejde minimum 15 timer om ugen og stadig komme igennem studiet med tilfredsstillende karakterer. Når man hvert år i juni måned færdiggør forårssemestret og skal på en sommerferie der på de fleste videregående uddannelser varer helt til september, er det til gengæld de færreste danske studerende der tager et internship (sommerferiejob), og arbejder henover sommermånederne.

Den udenlandske model

I USA, England og Asien er modellen anderledes. Her er det usædvanligt at have et lønnet studiejob som man skal passe sideløbende med studiet. Kun ganske få af mine klassekammerater fra USA og Hong Kong har haft arbejde under semestret Nogle har været engageret i studiegrupper eller undervist yngre studerende i deres fritid, men der er ikke tale om deltidsarbejde hos store virksomheder. Til gengæld er det for asiaterne og amerikanerne nærmest et must at tage et internship henover sommeren, og det skal helst være hos en bank eller et konsulenthus med et velrenommeret navn. For dem fungerer internshippet ofte som et springbræt til et fuldtidsjob, og hvis man står med endt uddannelse og uden nogen erhvervserfaring ser ens jobmuligheder ikke gode ud. På universitetet i Hong Kong oplevede jeg samtidig at et fuldtidsstudie her er et studie der i ordets forstand optager den studerende fulde tid, og det er derfor sjældent muligt at arbejde 15-20 timer ved siden af studiet. Manglen på praktisk erfaring får de studerende til gengæld fyldt ud i løbet af sommeren, hvor de fleste danske studerende, hvis ikke man tager på sommerskole, gør det som vi europæere efterhånden er kendte for i Asien og USA: Vi holder ferie.

Internship og studiejob er ikke det samme

Hvilken model er så den bedste? Den danske med officielt fuldtidsstudie og sideløbende studiejob fra september til juni, eller den asiatiske/amerikanske model med reelt fuldtidsstudie og internship henover sommeren? Kan det egentlig ikke være ligegyldigt om man vælger at supplere uddannelsen med praktisk erfaring i løbet af semestret eller i sommerferien? Ikke helt. En vigtig forskel er at man under et internship arbejder på fuld tid og dermed kommer til at arbejde på lige fod med ens mere erfarne fuldtidsansatte kollegaer, mens man under et studie job grundet de korte og skæve arbejdstider, somme tider kan opleve at sidde mere isoleret med sine arbejdsstrømme. Som intern er det ikke seks timer tirsdag og fredag eftermiddag, men 40-50 timer hver uge i 8-10 uger. Man er samtidig fri for enhver studiemæssig forpligtelse, ingen skolebøger der skal åbnes eller eksamener der skal afleveres – alle ressourcer kan allokeres på at lære og udvikle sig hos virksomheden. Sammenlignet med studiejobbet kan internshippet give en mere intens portion erhvervserfaring, og man får et bedre indtryk af hvad det helt reelt indebærer at arbejde permanent hos virksomheden.

Tilbageholdne virksomheder?

Fra virksomhedens side kan et planlagt og velstruktureret internship program give mulighed for hver sommer at indsluse nye talenter i virksomhedens rekrutteringspipeline, og der kan samtidig være stordriftsfordele forbundet med at designe programmet, så et større hold studerende gennemgår det samme program i samme tidsperiode. Fordelene ved internship programmer for bachelorstuderende er til stede både for studerende og for virksomheder. Man fristes derfor til at spørge, hvorfor det stadig kun et fåtal af de danske virksomheder der har taget muligheden seriøst og oprettet programmer i stil med deres udenlandske konkurrenter.

Den danske sommerferie

For det første kan den danske sommerferie være en naturlig årsag. I Danmark går alt i stå i juli måned. Ifølge statistikken var næsten 50 % af alle danskere på ferie i uge 29 i år. Det er muligt at mindre selvstændige, i særlig grad dem som arbejder i erhverv der stagnerede under krisen vælger at springe sommerferien over og arbejde sommeren igennem, men hos de store danske virksomheder – dem som har råd til og virkelig kan få gavn af at etablere internship programmer for unge studerende – er juli måned en død måned. Og når biksen ikke kører, kan det være svært at sammensætte et meningsfyldt praktikprogram.

Særlige brancher

En anden årsag kan være at internships egner sig bedst til brancher hvor man arbejder på projektbasis af relativ kort varighed, brancher hvor den studerende relativt gnidningsfrit kan glide ind og ud af arbejdet. I London, New York og Hong Kong er det primært banker og konsulentvirksomheder af en betydelig størrelse der tilbyder internships, og det begrænsede antal af store spillere i denne katagori i Danmark, kan således også være en logisk forklaring på det tynde udbud af internships.

Springbræt til fuldtidsjob

Endeligt kan manglen på internships til bachelorstuderende forklares med at internshippet ofte er tiltænkt som et springbræt til et fuldtidsjob, og at mange danske virksomheder i modsætning til flere af deres udenlandske konkurrenter stadig er tilbageholdende overfor fastansættelse af bachelorer. Argumentet om at den danske uddannelsesmodels styrke netop ligger i at man gennemgår fem års studie suppleret med sideløbende studierelevant arbejde, bliver ofte fremsat i den offentlige debat og har også optrådt i kommentartråde på denne blog. Modellen er blandt andet blevet beskrevet som en af årsagerne til at vores unge, er bedre forberedte til at springe ud på jobmarkedet efter endt uddannelse. Spørgsmålet er blot om tre års koncentreret studie (dvs. 40-50 timers studie om ugen med 10-12 ugers årlig ferie) kombineret med internship om sommeren ikke kunne producere ligeså kompetente kandidater til det danske arbejdsmarked?

De danske virksomheder der over de næste år investerer i at etablere internships for danske studerende, vil i kraft af det relativt lave eksisterende udbud af internships, kræsent kunne sammensætte kompetente hold af dygtige talenter. Ambitiøse studerende vil ud over at udvikle sig personligt og fagligt, få mulighed for på et tidligt stadie at stifte bekendtskab med livet som fuldtidsansat hos en potentiel fremtidig permanent arbejdsgiver.

4 responses to “Internship vs. studiejob

  1. Alt andet lige gør det ikke den store forskel om en studerende skaffer sig praktisk fagrelevant erfaring ved et “sommerophold” i en virksomhed eller om det sker ved en længerevarende tilknytning i form af arbejde i “fritiden”.
    Men generelt synes jeg, at man skal passe meget på med at fokusere på kortvarige tilknytninger, både til virksomheder og studier/undervisningsinstitutioner – det bliver let en form for fagturisme, hvor man kun får kradset lidt i overfladen, men ikke opnår nogen dybere forståelse.

    Jeg har som chef/arbejdsgiver gennem en del år både haft medarbejdere på bachelor-niveau (dansk eller udenlandsk) og medarbejdere på akademisk niveau (kandidat-grad).

    Der er naturligvis store individuelle forskelle, men min generelle oplevelse er, at det faglige og intellektuelle niveau og evnen til selvstændigt at sætte sig ind i – og løse – problemstillinger er langt højere hos cand.merc./polit./oecon.’er end hos bachelorer (dansk eller udenlandsk).

    Det er der efter min mening ikke noget underligt i. På kandidatuddannelserne er det faglige niveau naturligvis langt højere og kravene til at de studerende selvstændigt kan tilegne sig dele af stoffet også større. Man får ganske enkelt en dybere forståelse af det faglige. Og der arbejdes ud fra en mere intellektuel og akademisk tilgang til stoffet.

    Hvad angår det karriere-mæssige, så kommer en kandidat jo alt andet lige på markedet et par år senere end en bachelor. Det viser sig bare, at kandidaterne meget hurtigt overhaler bachelorerne, og også hurtigere kvalificerer sig til lederstillingerne (og til specialist-stillingerne, hvilket jo er ret naturligt).

    Igen, der er naturligvis store individuelle forskelle.

    Der findes kandidater, som ikke har de personlige egenskaber, der er nødvendige for at gøre karriere. Og der findes naturligvis også bachelorer, som qua deres personlige egenskaber kan kompensere for et svagere fagligt fundament.

    Og så er det jo ikke alle jobs, der er lige krævende.

  2. Daniel, fik du løn under din internship? Og hvordan er det generelt i Danmark? Jeg synes jeg har læst mange steder at i udlandet arbejder mange (de fleste?) uden løn under internships. Det står jo i stærk kontrast til studiejobs her i DK.

  3. internship og løn kommer an på hvor man er – industri, land og hvor meget man har studeret. Hvis man arbejder for banker og konsulenthuse er der som regel løn og generelt er den ret pæn. BCG, Bain og Mckinsey giver eksempelvis pæn løn(udenfor Danmark om ik andet – jeg ved ikke med Danmark).

    Investeringsbanker betaler også nogenlunde, selvom det ikke er meget hvis man ser på timelønnen(de fleste interns arbejder mellem 60 og 100 timer per uge) – pengene kommer så tilgengæld senere hvis man kan kravle et par trin op af karrierestigen.

  4. @Jens Winther Jeg vil ikke give dig ret i, at man skal holde sig fra korte tilknytninger til arbejdspladser. Jeg har startet virksomheden YoungAcademics, hvor vi netop gør det muligt for studerende og virksomheder at mødes om kortere ansættelser. Hvorfor giver det mening for begge parter? Hvis vi starter med arbejdsgiveren, så får hun mulighed for at få ekstra kompetente ressourcer ind, når behovet er der. Hun skal ikke bekymre sig om, hvorvidt den studerende har noget at lave i virksomheden efter opgaven er løst, for det er kun til den specifikke opgave, at den studerende er ansat. Samtidig slipper arbejdsgiveren for at tage sine fastansatte ud af igangværende projekter og processer for at løse en opgave, der ikke kræver deres kompetencer. Sidst men ikke mindst så er det billigt. Set fra den studerendes synsvinkel. Som studerende idag kan det være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt for én, når man kommer ud på den anden side. Gennem kortere ansættelser, kan man på en legitim måde prøve forskellige funktioner, industrier og størrelser af virksomheder af. Samtidig kan man tilpasse det sine studier – og så får man løn for det. Ulempen ved det traditionelle studiejob er, at læringskurven er relativt flad, når man først er inde i tingene, og man får ikke prøvet de mange muligheder af.

Comments are closed.