BSc in International Business – et nåleøje

I går kom dagen hvor spændingen blev udløst for de unge, der har ventet på svar om optagelse på de videregående uddannelser. Over 57.000 danskere er i år blevet optaget og topscoren på listen over uddannelser som kræver det højeste karaktergennemsnit var bacheloruddannelsen i International Business (IB) på CBS. 11,2 var det adgangsgivende karaktergennemsnit i år, hvilket er en stigning i forhold til sidste år hvor snittet lå på 10,8. At antallet af optagne studerende samtidig er blevet øget fra 130 til 160, understreger uddannelsens popularitet. Men da der ingen direkte kobling er mellem adgangskravet og uddannelsens indhold, fristes man til at spørge om IB virkelig også er en af de bedste uddannelser i Danmark.

Næppe den sværeste uddannelse

De fleste studerende vil nok fremhæve kvaliteten af undervisningen, det sociale miljø og efterfølgende jobmuligheder som nogle af de afgørende faktorer for hvor god en uddannelse er. Mange vil derudover sige at en god uddannelse er en svær uddannelse, og nogle vil i samme vending måske mene at de danske uddannelser generelt er for lette. Hvis man sammenligner bacheloruddannelserne på CBS, er IB ikke den sværeste uddannelse at gennemføre, og hvis man sammenligner med den ”rigtige” økonomiuddannelse på KU eller nogle af de naturfaglige uddannelser på DTU, vil IB højst sandsynligt fremstå endnu lettere hvis det blot drejer sig om at bestå. International Business er i sin natur ikke er en stringent finansøkonomisk disciplin, men derimod en tværfaglig uddannelse der kombinerer fag som økonomi, markedsføring, finans, strategi og interkulturel kommunikation. Med en så bred vifte af fag, er det vanskeligt at gå ligeså meget i dybden, som man gør det på uddannelser med et mere snævert fokus. På IB risikerer man at komme til at sidde med en følelse af at man skraber overfladen af en lang række discipliner og det er udelukkende op til den studerende selv at læse fodnoterne og gå i dybden med stoffet, hvis man har ambitioner om at ville mere end bare at bestå.

En særlig kultur

På IB vil de fleste studerende heldigvis mere end bare at bestå. Studerende med minimum 11,2 i gennemsnit er som regel ambitiøse, og de stiller sig næppe tilfredse med alt for mange 7-taller. Derudover er der gennem uddannelsesprogrammerne Globe og nyoprettede EngAGE, skabt en incitamentstruktur der motiverer de studerende yderligere. Efter første kvartal på IB kan man nu søge om optagelse på EngAGE programmet, som er et nyt program der kombinerer teoretisk uddannelse med løbende praktikophold hos virksomheder, og det tilstræbes at de studerende skal ud i fuldtidsbeskæftigelse direkte efter bacheloren. Derudover kan man efter et år på IB uddannelsen søge om optagelse på Globe programmet som er et internationalt uddannelsesprogram hvor 45 elever fra North Carolina, Hong Kong og København studerer sammen et semester hvert sted. Da ens karakterer er afgørende for at blive optaget på begge disse programmer, bliver de studerende skærpet til at yde en ekstra indsats. Kombinationen af at have en gruppe studerende der er dygtige og ambitiøse og derudover udbyde to underprogrammer som kun har plads til henholdsvis 30 og 15 elever, er med til at skabe en unik og lidt udansk kultur på studiet, hvor det ikke er ærgerligt at være den flittigste, og hvor der bliver set op til dem der vælger at supplere uddannelsen med sommerskoleophold i London eller Boston. Netop denne kultur er med til at højne fagligheden og gøre uddannelsen til mere end en overfladisk vandring gennem gængse markedsføringsbegreber og simple økonomiske modeller.

Hvad er International Business?

IB er mest af alt kendt for at være uddannelsen som kræver det højeste karaktergennemsnit i Danmark. Det er ikke et dårligt vartegn, men det er desværre det eneste uddannelsen virkelig er kendt for. Selv blandt akademikere og studerende på landets uddannelsesinstitutioner, er der en begrænset forståelse af hvad IB uddannelsen egentlig er. De fleste kan i grove træk sige hvad uddannelserne i jura, medicin og statskundskab går ud på og hvad de kan føre til. Studerende på disse traditionelle uddannelser udvikler i højere grad end studerende på IB, en identitet der er knyttet til deres uddannelse, og som følger dem resten af livet. Når jeg fortæller min farmor om min uddannelse spørger hun altid: ”Hvad lærer du egentlig, Daniel?” eller ”Hvad bliver du så bagefter?” og hver gang må jeg tænke grundigt over hvad jeg skal svare. Ikke fordi jeg ikke vil svare, men fordi jeg ikke kan. At IB er en relativ ny akademisk disciplin som er i konstant udvikling og som både undervisere og studerende på uddannelsen selv har svært ved at definere, er måske en af vores største udfordringer.

Hvorfor vælge International Business?

Det er derfor også de færreste studievejledere på gymnasierne, der kan svare fyldestgørende på hvad man lærer på IB og hvilke jobmuligheder man står med efterfølgende. Der er derfor en risiko for at studenter søger om optagelse på IB på grund af de høje adgangskrav og ikke fordi uddannelsens opbygning og indhold virker tiltrækkende. Personligt var det høje adgangskrav en slags kvalitetsstempel som også spillede ind i mine overvejelser om studievalg, men i sidste ende var det fortællingerne fra og mødet med undervisere og studerende, der var udslagsgivne. På samme måde håber jeg heller ikke at det udelukkende er størrelsen af nåleøjet, der har tiltrukket de 160 studerende der netop er blevet optaget på uddannelsen.

Mit første uddannelsesvalg viste sig heldigvis at være det rigtige. Ud over at have formet mig fagligt og personligt, har min uddannelse åbnet op for nogle muligheder som jeg tidligere kun drømte om. Så når jeg tænker på netop de 160 unge mennesker som sidder rundt omkring i verden, og nu ved at de om mindre end en måned skal starte på bacheloruddannelsen i International Business på CBS, bliver jeg glad og spændt. De kan se frem til tre år med en stejl læringskurve, unikke sociale arrangementer, inspirerende undervisere og et væld af nye muligheder.  

15 responses to “BSc in International Business – et nåleøje

  1. Det første jeg tænkte da jeg så adgangskvotienten på 11,2 var, at det da på en eller anden måde placerer et kæmpe ansvar hos CBS ledelsen – ikke alene i forhold til at tegne CBS’s profil, men også rent samfundsmæssigt.
    Det burde således i mine øjne give anledning til et hastemøde om hvordan man har tænkt sig at efterleve en sådant ansvar.
    Desværre er det min erfaring at man på CBS – og de danske uddannelserinstitutioner generelt – bider sig fast med næb og kløer til idéen om ikke at ændre ved noget der jo allerede kører så godt…..

  2. Jeg kom ind!! Mit gennemsnit fra gymnasiet er 7,6 😛

    Til din farmor må du svare ærligt at du ender som en international brugtbilsælger 😉

  3. Bestemt et interessant studie og i den grad populært.

    Mht. den høje adgangskvotient så tror jeg også i høj grad navnet “international business” har sine egne fordele.
    Man hører konstant om globalisering, international handel mv. og får af vide hvor vigtigt det er. Dermed tænker folk (måske) den uddannelse må være “god” og relevant for fremtiden.
    Navnet i sig selv er nok også lidt mere “smart” end f.eks. oecon uddannelsen som på mange lyder “tør og kedelig”.

    Jeg synes dog også at se en tendens til at mange som har læst IB vælger at læse noget andet på overbygningen (kandidaten)?

  4. Hvordan klarer den “bløde” BSc IB sig nu efter reformen af HA.Almen? Her tænker jeg på, at man som IB-studerende må være sat i forhold til de HA.Almenere som har haft omkring dobbelt så meget statistik/økonometri og finansiering som en IB’er (uden at se på valgfag).

    Mit egentlige spørgsmål er, om IB i den forbindelse ikke burde erkende, at den snarere er en kombinationsbachelor end en ren erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse?

    @Polle Der er ikke en IB overbygning målrettet BSc IB studerende. Cand.merc-uddannelsen i International Business er målrettet folk med en klassisk HA.Almen uden det store kendskab til internationale forhold. Man kan måske undre sig over, at der ikke er en sådan overbygning, som det er tilfældet med f.eks. CBS’ kombinationsuddannelser.

  5. Mark> De fleste IB’ere vælger minimum to-tre kvantitative valgfag og kommer derfor nogenlunde op på samme mængde som en HA.almen’er. Dermed ikke sagt at den måske stadig er en anelse blødere end en almindelig HA, men at kalde det for en kombinationsuddannelse er alligevel noget af en tilsnigelse.

  6. @Jonas

    Jeg synes nu ikke sammenligningen er helt skæv – særligt efter HA.almen-reformen, hvor der blev lagt mere vægt på de kvantitative fag. Det er noget nær umuligt for en IB’er at komme op på samme niveau i både kvantivative metodefag samt de klassiske erhvervsøkonomiske discipliner (for det er ikke kun på finansiering hvor IB’erne halter). IB har derimod andre fag som givetvis kan argumenteres for at være erhvervsøkonomiske, men nogle af dem kan lige så let placeres i en bredere samfundsfaglig kategori.

    Der er måske langt fra en HA.(kom) og FLØK til en HA-IB, men knap så langt mellem f.eks. Ha.(jur) og IB, og i særlig grad IB og IBP. Der er et spænd fra de mindre til de mere økonomisk tunge uddannelser og der er IB og Service Management faldet ud på samme side som Almen og resten på den anden. Efter reformen af Almen og de nye krav til Cand.merc synes jeg ikke det er forkert at stille spørgsmålstegn ved denne kategorisering.

  7. Ang. adgangskrav skal det lige tilfoejes at 80% af IB studerende optages paa kvote 2 hvor det ikke er gennemsnittet, men en motiveret ansoegning der afgoerer om man optages (bl.a. optages naesten alle udenlandske studerende paa kvote 2). Saa de 11.2 er ganske ‘oppustet’ da de kun daekker de ~20% der kommer ind paa kvote 1

  8. Mat, jeg tror det vil gavne dig på længere sigt at have styr på fakta før du udtaler sig så selvsikkert 🙂

  9. @Mat Stone

    80% optages ikke på kvote 2 nej. Hvis det var tilfældet, tror jeg, der var væsentligt flere udlændinge på linjen end tilfældet er.

    Det er dog interessant, at CBS fra år til år regulerer antallet IB’ere, der bliver optaget på kvote 2. Mon det er for at påvirke karaktergennemsnittet, så man kan bryste sig af, at man har den mest ‘krævende’ uddannelse?

  10. Det skal dog også bemærkes, at de udlændinge der læser IB ikke er hvem som helst. Der er faktisk rigtigt mange af udlændingene der hører til helt i toppen.

  11. Jeg kom ind – men er havnet i et dilemma

    Jeg har afsluttet det første år af HA(almen) med et rigtigt godt resultat, da jeg er bl.a. de 7,5% bedste på min årgang. Men jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg skal vælge, skal jeg starte på IB eller forsætte på HA(almen)…

    Har de seneste par dage stort set tænkt over det hele tiden, og kan både se negative og positive sider ved at forsætte på HA eller skifte over til IB. Jeg håber, at ved at skrive på denne linje, at få be- eller afkræftet nogle ideer jeg har omkring IB inden den 6. august, hvor jeg skal bekræfte min plads.

    IB var i mange år mit drømmestudie, og jeg var indtil start 2011 sikker på, at hvis jeg fik muligheden, så ville jeg skifte til IB. Det er mit meget romantiske billede af IB, der gør studiet så interessant og jeg kan ikke lade være, at beundre dem der har formået at komme ind. Jeg tror, at ved at have medstuderende der brænder lige så meget for økonomi som jeg, kan forbedre mig gevaltigt. Yderligere tror jeg, at ved at have gået på IB, vil jeg få mange muligheder, som jeg aldrig ville få som almindelig HA studerende. Hvert år bliver ca. 400 HA(almen) studerende færdige med deres bachelor på CBS plus mange flere fra diverse universiteter rundt omkring i landet. Jeg vil skyde på, at omkring 100 IB’er får deres bachelor, dvs. at når alle disse skal ud og søge job, så kan jeg forstille mig at noget af det vigtigste er gode karakterer og evnen til at differentiere sig. Derfor tror jeg, at man vil få lettere ved at få (et eftertragtet) arbejde i Danmark, som tidligere IB elev end HA elev.
    Ud fra denne betragtning er det et nemt valg, dog er der en side mere af sagen.

    Min drøm er at læse en master eller en MBA på et topuniversitet i enten England eller USA, dette kræver bl.a. at man skal være blandt de allerbedste på sin årgang, og jeg formoder at udenlandske universiteter kender CBS, men ikke kender deres forskellige linjer og derfor vægter en IB bachelor lige så meget som en HA bachelor i udlandet. Ved at forsætte på HA(almen), kan jeg højst sandsynligt forsætte med at få gode karakterer, da mine styrker helt klart ligger i de mere matematik baseret fag, yderligere kan jeg forestillige mig, at konkurrencen ikke er lige så intens som på IB. Har dog også glædet mig meget til, at starte mit andet studie år, da jeg ser frem til fagene og har det rigtig godt på mit hold.

  12. Til Nikolai Sørensen

    Uden at have gået på hverken HA eller IB, så er det min personlig erfaring, at ansættelse et godt sted skyldes meget mere end ens gennemsnit.

    Når du skal ansættes, så er det ligemeget, om du er blandt de 30% bedste eller de 10% bedste. Det vigtigste er, at du forstår studiet og har være ansvarlig under forløbet. Hvis man er i top 30%,så har man forstået studiet og har været ansvarlig.

    Hvis jeg var dig, så ville jeg foresætte med min H.A, men begynde at tone mig selv ved at tage et internship, deltage i et erhvervsøkonomisk projekt og skabe et bredere netværk.

    Om du har en H.A eller IB er ligegyldigt, da det er din overbygning og dine “personlige” træk som vil komme til at vægte tungest, når du kommer ud på jobmarket.

  13. @Mat

    Så vidt jeg husker er andelen af kvote 2-ansøgere nedbragt i forhold til tidligere – og det for en del år siden. Argumentet holder ikke helt, at det kun er fordi det er pustet op.

    @Nikolaj Sørensen

    Hvilken bacheloruddannelse du fra CBS har stort set ingen betydning når først du er færdig med en overbygning. Der er selvfølgelig undtagelser, f.eks. visse kombinationsuddannelser giver en faglighed der ligger væsentligt længere væk fra klassisk erhvervsøkonomi, men hvor meget bedre er IB end Almen?

    Der er skarpe mennesker fra alle CBS’ bacheloruddannelser – IB’erne er ikke nogen særlig gruppe. Se hellere nærmere på de fag som du skal omkring. Som jeg skrev længere oppe, så er Almen efter reformen blevet væsentligt mere kvantitativ, hvilket efter min overbevisning er ritigt, rigtig godt. Og så er der selvfølgelig det faglige miljø. Der kan det godt være bedre på IB, f.eks. kommer man “ikke bare ind”.

  14. @Nikolaj

    Hvis du gerne vil læse kandidat i england eller USA, så er jeg egentlig ikke sikker på at jeg vil anbefale IB. Du skal være sikker på at du kan få over 10 i snit selvom du har fag i jura, kommunikation og en smule økonomi. Du kunne evt. overveje at tage valgfag med IB, evt. på tompladsordning.

    Et af problemerne er, at udenlandske universiteter ikke nødvendigvis kigger på snit, men derimod på din percentil i klassen og dette er naturligvis ikke fair hvis man sammenligner en IB’er med en ha.almen(jeg ved godt at ha.almen har en stærk top, men bunden er også meget større).
    Nogle gange er det dog snit de kigger på. Jeg ved ikke hvordan det virker, men man kan håbe på at man kan få en CBS reference, som forklarer tingene som de er, men LSE kører fx med 10.0 som officiel cut-off rate, så du skal være sikker på at du ender over det hvis du gerne vil skifte.

  15. At IB har så høj en adgangskvotient afspejler nok i realiteten bare, at “International Business” lyder mere sexet end “HA almen”. Det er velkendt, at Handelshøjskolen gør meget ud af at markedsføre sig som et smart uddannelsessted…..
    Det er meget uklogt af en studerende kun at tage en Bachelor “grad”, som i realiteternes verden kun er (og af erhvervslivet opfattes som) en 1. del af en videregående uddannelse. Og tager man sin kandidatgrad er det for så vidt ligegyldigt hvilken bachelor, man har taget. I den sammenhæng er IB faktisk ringere end de fleste andre linjer, for på grund af den faglige bredde på IB opnår man ikke den samme faglige dybde og kvalitet, som på de traditionelle linjer.
    Hvis man er interesseret i at opnå høje faglige kvalifikationer indenfor økonomi og ledelse, burde man i øvrigt vælge oecon-studiet på Aarhus Universitet i stedet for CBS-uddannelserne. Paradoksalt nok optages alle ansøgere til oecon-studiet – sådan har det faktisk altid været. Uanset det, kommer der nogle fagligt superstærke kandidater ud af det. Det faglige niveau er højere end CBS’, og kan fint konkurrere med de bedste udenlandske masters.
    Jeg synes i øvrigt, at mange af kommentarerne på bloggen afspejler en ret umoden tilgang til det at tage en videregående uddannelse.

Comments are closed.