Danske virksomheder går online i Kina

Hvad sker der hvis man samler 50 danske virksomheder og laver en hjemmeside målrettet mod Kinas online forbrugere? Dette spørgsmål får vi snart svar på for som Berlingske Business skrev i sidste uge, har det danske Eksportråd i Shanghai igangsat et samarbejde med 360buy.com – Kinas svar på Amazon – om at lancere en dansk hjemmeside i løbet af august. Lego og Flügger har allerede meldt sig på banen, og det bliver interessant at se hvilke andre virksomheder, der skal udgøre den danske internethær der forhåbentligt kan sætte en klo i Kinas milliardmarked for online shopping. Umiddelbart lyder ideen spændende og nytænkende, men spørgsmålet er om konceptet virkelig er holdbart i det konkurrenceprægede kinesiske onlinemarked.

Kina er online

Stigningen i brugen af internettet i Kina sker i et tempo der ikke er set mange andre steder på kloden. I slutningen af 2009 var der 384 millioner ”netizens” i Kina, og i dag har dette tal formentlig rundet den halve milliard. I de 60 største byer i Kina anvender internetbrugerne op imod 70 % (!) af deres fritid på internettet. En ting er at internetbrugerne vokser både i antal og i længden af tid de hver især bruger online, men der er også en forskel i typen af hjemmesider som kineserne besøger. Mens vi i Vesten bruger en stor del af vores internettid på arbejdsrelaterede aktiviteter såsom besvarelse af e-mails og betaling af regninger, er internettet i Kina i højere grad en decideret fritidsbeskæftigelse, hvor man besøger hjemmesider for at spille spil, se film og shoppe. Så når man ser på den overordnede udvikling i befolkningens internetvaner i Kina, giver det danske initiativ altså meget god mening.

Internettet er så populært i Kina at enkelte forskere har betegnet ”Internetafhængighed” som en sygdom, der bør tages alvorligt fra politisk hold. Et forskningsprojekt udarbejdet af to kinesiske psykiatere i 2006, viste at 2.4 % ud af de 2620 kinesiske gymnasieelever der deltog i forsøget, led af internetafhængighed. I gruppen af internetafhængige var der signifikant flere unge med neurotisk adfærd, psykisk ustabilitet og fejlernæring, hvilket ikke overraskende ledte forskerne til at konkludere, at et for højt internetforbrug kan have alvorlige sociale og psykiske bivirkninger.

Læs mere om ”sygdommen” og forsøget her: http://www.trained-eyes.com/resources/2005/Internet%20addiction%20among%20Chinese%20students%20(2005).pdf

Eller se denne video om hvordan internetafhængighed kureres i Kina: http://www.youtube.com/watch?v=VtMJ4NJvTwI

Og læs i det hele taget mere om kinesernes internetvaner her: https://www.mckinseyquarterly.com/Chinas_Internet_obsession_2546

Internetafhængighed eller ej – Kinas stigende Internetforbrug er en gylden mulighed for danske virksomheder. Men hvis en hjemmeside med 50 forskellige brands virkelig skal vinde indpas hos de kinesiske forbrugere, kræver det mere end en traditionel dansk hjemmeside oversat til kinesisk.

Danskheden kan sælges

En ting som folkene bag hjemmesiden vil overveje nøje, er hvordan den danske ”country-of-origin-effect” kan udnyttes bedst muligt. Kineserne er glade for europæiske produkter, særligt når vi bevæger os over i de mere statusrelaterede produktkategorier. Når man samtidig tænker på, at de virksomheder der deltager i hjemmesideprojektet, ikke nødvendigvis har andet til fælles end danskheden, er det vigtigt at de danske elementer og symboler bliver leveret på en overbevisende måde. Noget tyder på at kineserne heldigvis associerer Danmark med andet end wienerbrød og muhammedtegninger. I Hong Kong har Kelsen Group skabt et unikt brand omkring Kjeldsen Cookies – småkager der er gennemsyret af danskhed. Småkagerne sælges i traditionelle danske kagedåser udsmykket med danske flag, firmaets status som kongelig hofleverandør understreges og på bagsiden kan man læse historien om bageriet der blev grundlagt i Nørre Snede i 1933. Hvert år når det er kinesisk nytår, er disse danske småkager en yndet gave, og kagerne bliver revet ud af supermarkederne i Hong Kong.

Hjemmesider gør det sjældent alene

En anden udfordring som det danske projekt står over for, er manglen på fysiske butikker der kan understøtte den digitale butik. Selvom online shopping stiger i popularitet, viser undersøgelser at forbrugeren er skeptisk over for køb af produkter, som han eller hun ikke har set i en rigtig butik før. Dette gælder navnligt tøj, indretningsartikler og smykker, hvor det er vigtigt for forbrugeren at se, røre eller prøve produktet inden et eventuelt køb. Mange forsøg på at sælge over Internettet er gået i vasken fordi virksomheden lidt for ensidigt, har forsøgt at skubbe produktet ud gennem hjemmesiden. For virksomheder som Lego og Bestseller der allerede har etableret butikker i de større kinesiske byer, er dette ikke noget problem, men hvis en mellemstor dansk smykkevirksomhed vil bruge webplatformen som det første skridt ind i Kina, kommer det næppe til at gå godt.  

Holder konceptet?

Jeg har i det hele taget lidt svært at forestå hvad der egentlig forklarer at 50 danske brands der ellers intet har med hinanden at gøre, kan drage fordel af at gå sammen. Brand synergierne mellem Flügger og Lego er nu engang begrænsede, og som nævnt tidligere bliver danskheden det forenende element i forsøget på at ”co-brande” de forskellige virksomheder under en hat. Spørgsmålet er bare om den typiske kinesiske middelklassefamilie der vil købe legetøj til sønnike, ikke hellere vil anvende en hjemmeside hvor Legoklodserne præsenteres ved siden af andre legetøjsmærker, i stedet for at bruge den danske hjemmeside hvor Lego optræder ved siden af en række af danske firmaer, der sælger vidt forskellige produkter. Potentialet for at krydssælge mellem maling og legetøj er og bliver småt, og folkene bag hjemmesiden må i det hele taget tænke over hvordan risikoen for at de forskellige brands forvirrer kunderne mindskes. Det ville givetvis have været en nemmere opgave at lave en hjemmeside med et mere snævert tema som ”Dansk Design” eller ”Det Danske Køkken”.

Konstant innovation

Internetsalget i Kina har længe været bremset af forbrugernes manglende tiltro til kreditkortet som betalingsmiddel. Selvom denne usikkerhed vil mindskes med tiden, er der stadig mange eksempler på virksomheder der har haft succes ved at opfinde innovative betalingsmetoder. Taobao som er en af de største online shopping hjemmesider i Kina, tilbyder en ordning hvor man kan købe et Taobao kort kontant i supermarkedet, og kortet kan herefter bruges som betalingsmiddel på hjemmesiden. Udviklingen på det kinesiske internetmarkedet sker i så højt et tempo, at man hurtigt kan falde et par skridt bagud.

Jeg glæder mig til at se hvad Eksportrådet i Shanghai og de danske virksomheder leverer når hjemmesiden åbnes op. Mens flere kinesere får adgang til internettet stiger konkurrencen om dem, og det danske projekt risikerer at drukne i mængden, hvis man ikke formår at skabe noget unikt. Det kinesiske online marked er uforudsigeligt, og der er ingen opskrift på succes, men hvis en hjemmeside bliver populær spreder succesen sig ofte med lynets hast. Uanset hvad er det forfriskende at se danske virksomheder der tør tænke nye veje i Kina, og hvis det lykkes at lave en hjemmeside der virkelig rykker, kan projektet have stor fremtidig værdi for Danmark.  

5 responses to “Danske virksomheder går online i Kina

  1. Spændende læsning:-) Helt klart!

    Største delen af vores brugere på FeedsFloor.com er fra Kina og vi skal derfor også til Kina i august, da vi er blevet medie partnere på en stor kinesisk konference. Tror derfor der er et mega marked for danske virksomheder, man skal bare tænke globalt… og kinesisk.

  2. Hej Daniel,

    Fine betragtninger. Spørgsmålet om succes afhænger nok af, hvordan man bliver placeret på 360.com’s hjemmeside. 360 er opbygget således, at kunden søger på produkterne, derfor skal der tilføjes en ekstra fane som fremhæver “nationale brands/produkter” på hovedsiden. Uden en national fane vil det nok være et begrænset udbytte man kan få ud af samarbejdet. Jeg vil gætte på, at hvis dette virker nogenlunde,så vil flere lande nok følge med, og det er nok også 360’s ide. Derfor vil de danske brands nok også kun få en kortvarige first mover fordel af samarbejdet. Ikke desto mindre en god ide.

    Der hvor man virkelig kan markere sig er på uploading af korte netpost / videoer som skaber opmærksomhed omkring ens produkter. For tiden florerer der en version af TV2 programmet “Dagens mand” (den version med homoseksuelle) med kinesiske undertekster som har fået omkring 500.000+ hits. Man kunne med lethed koble et eller to danske produkter på denne succes og så markere sig som et fritsindet brand i forhold til seksuelle minoriteter (Et af de vel nok mest købestærke segmenter i Kina).

    Det store spørgsmål er, hvordan censoren vil forholde sig til sådanne tiltag? Det er nemlig der hele problemet ligger for virksomhedernes marketingsfolk. Deres job består, som udgangspunkt, i at udfordre, provokere og udvælge segmenter, hvilket ikke altid er muligt. Derfor bliver markedsføring tit et spørgsmål om økonomisk styrke (det er det for så vidt alle steder, men i Kina er det endnu mere udtalt) og ikke kreativitet.

    SMV virksomheder har derfor sværere ved at markere sig i Kina, da de normalt ikke har økonomien til at lancere en massiv reklamekampagne, men ville skulle støtte sig op ad kreative løsninger og kundesegmentering. Ikke at det er fuldstændigt umuligt at markedsføre sig, men det bliver sværere og sværere i takt med, at Kina bliver dyrere og dyrere at opererer i. I den forstand skal de danske offentlige myndigheder gøre alt, hvad de kan for at hjæpe danske SMV’er i Kina.

    STB (Visitdenmark) har allerede lavet en skandinavisk hjemmeside (beiou.com) og ambassaden har en microblog på sina.com. Det viser at det nationale brand er et meget sikkert og rigtigt kort at spille.

  3. Hej Lasse B,

    Det har de nemlig, og der har endda været et par udlændinge på. Den fedeste er den, hvor moren skal vælge mand for datteren. 100% sikker på at første spørgsmål går på, om han har en lejlighed og bil. Klassisk kinesisk tvist.

    Har altid selv tænkt at danske boligprogrammer i stil med hammerslag ville kunne skabe opmærksomhed, men er lidt i tvivl om, hvordan de vil blive modtaget af øvrigheden.

    Kineserne elsker udenlandske programmer som de kender, men som berører et emne der ligger lige under overfladen eller på grænsen af, hvad der er acceptabelt derfor er f.eks et dating program med homoseksuelle så populært.

    Modsat hvad de fleste tror, så er den sociale frihed i Kina stadig i fremgang. “Zui Ai” som er den nyeste film om AIDS skandalen i 90´erne er et klart bevis på dette. Ikke umiddelbart en film man ville tro kunne gå i kinesiske biografer.

  4. og så er der 3D porno i HK som var mere populært den første uge end Avatar – det er bare lidt synd for ‘dagens mand’ at jeg ikke tror kineserne gik alt for meget op i copy rights da CCTV valgte at kopiere konceptet – det ville ihvertfald overraske mig, men jeg ved det ikke.

    se i øvrigt følgende nyhed om kinesiske kampfly, som ganske vist er ret gammel, men stadig hylende morsom: http://www.youtube.com/watch?v=cpP1LveviwY

Comments are closed.