Farvel Hong Kong. Godmorgen Riga

Jeg landede i Riga, Letlands hovedstad i forgårs. Efter fire måneder på Chinese University of Hong Kong er jeg tilbage i Europa. Mit ophold i Asien sluttede tidligere end planlagt, da jeg sammen med tre lokale studerende fik at vide at vi skulle deltage i finalen i Peak Time Case Competition i Riga – en international konkurrence for handelsstuderende. Skyskrabere, menneskemylder og fugtig varme er erstattet af Art Nouveau, halvtomme gågader og frisk luft. Jeg ser tilbage på mit ophold i Hong Kong og føler jeg har oplevet en ny verden som jeg stadig har svært ved at forstå.  

Vi er udfordret

Jeg har rejst i Europa og oplevet hvordan man værdsætter fritid over arbejde, familie over karriere – værdier som står i kontrast til den dynamiske arbejdskultur jeg oplevede i Hong Kong. Her ser man sjældent café latte drikkende mødre der lufter barnevognen i selskab med veninderne, og selv kantinedamerne på universitetet (som har en arbejdsuge på 50-60 timer), ville grine hvis de så hvor lidt den gennemsnitlige dansker arbejder. Jeg sidder med en fornemmelse af at hvis de 1.3 milliarder kinesere fortsætter med at knokle derudaf og samtidig kan opbygge videnstunge erhverv, vil mange danske arbejdspladser komme under pres. Det kan godt være at den kinesiske økonomi skal igennem et par kriser, men den langsigtede fremgang vil næppe stoppe, og vi må vænne os til et nyt verdensbillede.

Konkurrence

Der er en helt anden form for jobkonkurrence blandt de unge i Kina, hvilket kunne mærkes i dagligdagen på universitetet. Fuldtidsstudiet bliver taget mere seriøst, der er ikke tid til fritidsjobs og når det endelig bliver sommerferie fortsætter konkurrencen om at få de bedste internships. De studerende der kommer til Hong Kong fra mainland Kina tilhører alle den bedste promille i deres gymnasieårgang, og deres videregående uddannelse er finansieret af legater som kræver, at de opnår et bestemt karaktergennemsnit. Presset er så stort, at der er hvert år studerende der begår selvmord i eksamensperioden hvis de ikke har opnået det ønskede snit. På den ene side er det fascinerende at se hvor dygtige og motiverede de kinesiske studerende er, men man priser sig samtidig lykkelig for at man ikke selv er under det samme pres.  

Misforståelser

Mange kinesere må føle sig misforstået når de læser om dem selv i rapporter udarbejdet af forskere i Vesten. Man læser ofte at kinesiske forbrugere sparer meget op og at de har en generel tilbageholdenhed når det kommer til forbrug. At Kina har en af verdens højeste opsparingsrater, forklares ofte med at det er en fastgroet del af den kinesiske mentalitet at spare. Spørgsmålet er dog om den høje opsparingsrate ikke blot hænger sammen med den totale mangel på et socialt sikkerhedsnet, og den høje grad af usikkerhed der er om fremtiden. Den gennemsnitlige arbejder ved ikke om inflationen vil springe i vejret næste måned, om hendes job bliver flyttet til Vietnam eller om huspriserne i de store byer vil stige hurtigere end lønningerne. For et par uger siden vandrede jeg på Hong Kong Island med en ung fyr som arbejdede for en importør af vandpumper i Shenzhen. Han gav ikke meget for vestlige forskeres tendens til at forklare den høje opsparingsrate med kulturspecifikke faktorer. ”Vi ville da bruge lige så mange penge som jer hvis vi havde adgang til de samme sociale ydelser, de samme jobmuligheder og havde den samme sikkerhed”.

Strejkerne popper op

Arbejdernes usikkerhed og frustrationer er i løbet af de sidste måneder kommet til udtryk i et stigende antal af strejker. I flyveren læste jeg om den omfattende strejke som Kinesiske lastbilchauffører udførte i Shanghai i sidste uge. Stigende oliepriser og havnetakster har lagt chaufførernes indkomst under pres, og selvom strejken blev ophævet relativt hurtigt, var den et vink til den kinesiske regering om at inflationen skal tages seriøst. I Kina er de statsstøttede benzinpriser fastsat af regeringen i Beijing, og kinesiske lastbilchauffører betaler allerede 35 % mindre end den globalt fastsatte markedspris.  Det kan blive dyrt for Kina hvis de, i en tid med stigende oliepriser, fortsat vil holde benzinpriserne kunstigt nede for at modkæmpe inflationen.  

At verdensøkonomien er skrøbelig blev understreget af Verdensbankens chef Robert Zoellick som i søndags udtalte at ”verden kun er et chok fra en kæmpe krise” med særlig reference til urolighederne i Mellemøsten. Men et chok der kan ryste hele verdensøkonomien kunne ligeså vel komme fra Kina. Regeringen kan gøre meget for at styre økonomien og holde medierne nede, men folkelige oprør er sværere at stoppe. Antallet og omfanget af arbejdsstrejker i Kina er omgivet af stor usikkerhed, men man kan nok godt regne med at det de meldinger der kommer fra Beijing er undervurderede. Manfred Elstrom, en Ph. D studerende på Cornell University i USA har udviklet en hjemmeside kaldet ”China Strikes” som giver et overblik over de forskellige strejker der popper op rundt omkring i Kina. Strejkerne bliver kategoriseret efter sektor og region og metoden for dataindsamling virker troværdig. Se Link:http://chinastrikes.crowdmap.com/  

Rolige Riga

Letland kæmper ikke med strejker og inflation i samme omfang som Kina (landets inflation var ellers alarmerende høj i 2008-2009). Fra en personlig vinkel er kontrasterne mellem Riga og Hong Kong store. Da jeg forlod Hong Kong påskesøndag gik jeg forbi et shopping center proppet med mennesker og på et lille skilt stod der ”business as usual” – her lukker man ikke på grund af helligdage, butikken holder åbent indtil der ikke er flere penge at tjene. Da jeg mandag aften tog en gåtur i Rigas brostensbelagte gader følte jeg mig befriet for Hong Kongs menneskemylder og der var ingen smog der skyggede for aftensolen. De fleste butikker var lukkede og da jeg endelig fandt et lille supermarked der havde åbent, måtte jeg på grund af alkoholloven ikke købe den Tuborg øl, som jeg havde glædet mig til længe. Det hele går lidt langsommere i Europa.

7 responses to “Farvel Hong Kong. Godmorgen Riga

  1. ….og det er lettere at trække vejret. Og det skal vi jo – sat lidt på spidsen – kunne for at fungere som mennesker ikke? Jeg læser selv økonomi, men prøver at balancere det med et antropologisk og politisk perspektiv af og til, hvilket jeg ville håbe flere handelsstuderende ville. Læste du min kommentar – i retrospekt måske en anelse for belærende og skråsikker – i debatten om eliteudannelse? http://danieltufte.blogs.business.dk/2011/04/14/eliteuddannelser-i-danmark/

    I tråd med den brede diskussion om incitamenter for ekstra indsatser og i sidste ende international konkurrencedygtighed, så mener jeg bare, at det er vigtigt også at erkende eller i det mindste overveje de vilkår, som vi mennesker agerer under. Der er altså nogle magtforhold, som udspringer af økonomiske og sociale forhold, som igen er formet af beslutninger (delvist formet af f.eks. økonomisk teoriudvikling) og så selvfølgelig naturens love. og så er det ellers flettet godt sammen og udgør den komplekse verden vi befinder os i.
    Som du nævner, kineserne ville da også forbruge og hygge sig, hvis rammerne tillod det. I fx Spanien, hvor der er økonomisk krisetilstand, og hvor man kunne fristes til bare at sige “vågn op og kom i gang”, men hvor regionerne i landet nu begynder at nægte at gennemføre regeringens (og IMFs) spareplaner på bla. sundhedsområdet, er der jo et helt andet sæt samfundsnormer og kulturelle betingelser, som er formet ja, igennem mange mange år. Det kan en økonomisk reformpakke jo ikke lave om på kort tid, eller kan det? Det mente min makroøkonomilærer om Grækenland. Og jeg er selv i tvivl om, hvad søren man skal stille op.

    Så ergo, jeg er ikke enig i, at vi i ærefrygt skal begynde at efterligne Kina’s og Østasiens samfundsnormer for at øge vores konkurrenceevne. Vi skal måske tage os i agt ja, men hvad angår sammenhængskraft er Danmark trods cafe latte drikkende unge mødre stadig mere overlevelsesdygtigt i det lange perspektiv. (måske, det er jeg igen heller ikke sikker på)
    Og forresten, kantinedamerne på cuhk arbejder nok ikke 60 timer om ugen fordi de er ambitiøse og pligtopfyldende – de skal jo have råd til mad på bordet. Ved dog ikke hvad de nyligt indførte regler om minimumsløn kommer til at betyde. (Kina presser vist på Hk hva)

    Du kunne se på denne PhD afhandling, som netop handler om, hvordan individer formes af strukturer i samfundet. Spændende studie om den promille af unge kinesere som er kommet ind på Peking eller Tsinghua University – men som ikke har det særlig godt.
    Igen, hvis du supplerede de økonomiske lærebøger med fx lidt Foucault, så vil forståelsen af Asiens unikke arbejdskultur måske stå lidt klarere.
    http://asiandynamics.ku.dk/english/activities/archive/phd_sb/

    Jeg beundrer dem også i Hong Kong. Jeg føler mig dybt utilstrækkelig i selskab med kinesiske studerende. Men jeg er også glad for, at jeg her fortsat kan udvikle mig som person igennem et studierelevant job. Og at have god tid til fritidsinteresser, venner, og familie, også når jeg engang får fast job, Jeg drømmer selv om en international karriere, så hvis jeg en dag ender i Hk eller Singapore skifter jeg sikkert mening. Det vil næppe forbedre den danske konkurrenceevne, at jeg tager ud, men nok lige så lidt at jeg bliver hjemme og arbejder dobbelt så længe. Det er der mere end dobbelt så mange kinesere der allerede har gjort i årevis.

    Så uden at glemme de historisk kulturelle, politiske og økonomiske definerede strukturer vi befinder os i, må vi universitetsstuderende vel bare ændre billedet i det små ved at vise et godt eksempel og fortsætte ad den vej, som har vist sig åben for os.

    Igen tak for nogle rigtig interessante indlæg og held og lykke med konkurrencen!

  2. beer tastes better with bubbles….der er mange kinesiske officials som netop siger at det er godt for udviklingen at man har et prisniveau som betyder at ufaglærte vil være såkaldte fangnü(apartment slave) selvom de arbejder 60+ timer om ugen – om det er etisk det er så en anden sag.

    Jeg tror jeg vil prøve at læse ham der Foucault og jeg har egentlig også haft lyst til at læse ‘das kapital’ i lang tid.

    Jeg generaliserede nok en smule sidst mht. ambitiøst ib’er – jeg ved udmærket godt at der også er masser af dygtige og ambitiøse studerende på andre studier – og skal lige nævne at jeg ikke er GLOBE studerende – jeg var ikke god nok men er i dette øjeblik i gang med at søge om at komme med på næste hold.

    Det er ret interessant det du siger med Peking University og Qinghua og elevers glæde. Det ses også tydeligt her i HK at alle millionærerne nede i financial district ikke nødvendigvis er lykkelige – de har ikke tid til at bruge deres penge – men så vidt jeg ved, så er motivationen at de kan trække sig tilbage i en meget ung alder – og så er der en helt helt anden familiestrukter i asien og nogle helt andre værdier mht. hvad man har af ansvar som ægtemand og far.

    Jeg skal selv tage et fag på PKU/LSE summer school her til sommer så er spændt på at se om de PKU’er kan finde ud af noget

  3. Hej Lasse,

    Skip Marx. Hans oekonomiske teorier var allerede for gamle, da han udgav dem. Laes istedet Hegel som er den der leverer det teoretiske gods til Marx. Derudover er Dialektik der Aufklärung (oplysningens dialektik) nok den bedste bog om oplysningens moerke sider. Bade Adorno og Hegel ligger klasser over Marx. Foucault skal laese i forlaengelse af Nietzsche og ikke alene. Problemet med at laese alle disse folk er at du nok behoever en vis indsigt i klassisk filosofi, sa start med at laese Karsten Friis Johansens Filosofihistorie 1, der er det bedste vaerk pa dansk af sin art. K.F Johansen var en af de staerkeste filologere og filosofihistorikkere som Danmark har haft og hans viden vil blive savnet. Du vil blive overrasket over hvor meget graekerne allerede havde taenkt over tingene.

  4. Anne K skriver: (min fremhævning)

    så mener jeg bare, at det er vigtigt også at erkende eller i det mindste overveje de vilkår, som vi mennesker agerer under.

    De øvrige kvaliteter i dit indlæg ufortalt føler jeg mig foranlediget til at opponere mod dit brug af ordet “agere” (* Se note) – som efter mine iagtagelser statsministeren Lille-Lars fra Græsted var først til at bruge, straks efterlignet af politiske journalister som Niels K. Kjær og også den herværende Dorte Toft [Begge har jeg givet besked, og du har ikke siden hørt dem anvende udtrykket]. Jeg er gået i rette med dem for på den måde at tale magten efter munden. Det gælder i særdeleshed for os suveræne selvstændige individer om IKKE at bruge ordet, når repræsentanter for den politiske magt gør det. Også fordi det er at have det kausale forhold bagvendt — i et land som Danmark for folket suverænt bestemmer hvem som skal sidde på tinge — at efterligne vore folkevalgtes ofte ubehjælpsomme måde at udtrykke sig på. (Når alt kommer til alt er det os som er deres arbejdsgivere, og vi kan give dem et vink med en vognstang om hvorledes man gebærder og udtrykker sig, ved at give dem besked hvergang de træder ved siden af) . Af andre ubehjælpsomme udtryk, som de bruger, kan nævnes “Nuværende tidspunkt, i stedet for det gode, danske ord: Nu.

    —-
    *) Note:
    Brug i stedet det gode danske ord “virke”

  5. Til Anne K:

    Tak for en rigtig god kommentar. Som handelsstuderende kan jeg næppe undgå at se verden gennem nogle lidt andre briller end antropologer eller sociologer, derfor holder jeg meget af at blive udfordret af holdninger eller betragtninger der udspringer fra discipliner der er lidt fjerne for mig.

    Jeg er helt enig med dig i at vi i Danmark ikke uden videre skal prøve at efterligne den asiatiske model. Vores værdier og mentalitet som bygger på vores historie, kultur, traditioner er så anderledes, at vi aldrig kan skabe et ligeså konkurrencepræget uddannelsessystem. Man kunne godt indføre formelle tiltag (højere adgangskrav, større pensum, flere ECTS-point), men så længe vores menneskelige værdier ikke stemmer overens med disse krav vil forandring kun ske i det små. Vi kan i stedet betragte den asiatiske model, lære af den og tilpasse nogle af de succesfulde elementer en dansk kontekst.

    Mange af de studerende i Hong Kong, særligt dem fra mainland Kina, ofrer hele deres ungdom for at få en uddannelse – de er netop drevet af en blanding af “self-actualization” og “self-sacrifice”. Men når man taler med dem om selvrealisering og behovet for fritid og socialt liv, virker det som om de ikke helt forstår hvad man siger. Jeg talte med en studerende fra Hefei som igennem hele sit liv havde stræbet eftet at være den bedste til alt hvad han gjorde hvadenten det var i skolen eller i sangklassen. Han var i den promille der kommer ind på universitetet i Hong Kong. Da jeg talte med ham virkede det virkelig som om han ikke kunne forstå hvordan det kunne være dejligt at slappe af med familien eller holde ferie. Jeg ved ikke om han blot var et særtilfælde, men jeg kan forestille mig at de kinesiske topstuderendes værdier ligger så langt fra vores, at man slet ikke kan tale om at de selv oplever opofrelsen af sociallivet og fritiden på samme måde som vi ville gøre det, hvis vi pludselig ikke havde andet i indhold i livet end skolen.

  6. hej,

    der er jo det ved de smà kinesere, at deres hjerner er tunet helt op over hvad de europàiske studenrende almindeligvis vil kunne pràstere.

    den òsteuropàiske – slaviske kultur, og de mange skrifttegn, det er alt sammen med til at tràne hjernerne, òjnene, og sjàlen, opfattelsesevnerne, til hòjere niveauer,.

    ogsà deres matematik, er overlegent,. det danske system har for lànge handlet om fraktioner, partielle lòsninger, làg pà kreativiteten, mangel pà forstàelse fra banker og finansinstitutter, i sòvnig leflen for ‘kapitalen’, dem der havde noget i forvejen.

    en bòrs introduktion koster 30 millioner dkk,,, der findes knap nok institutter eller banker, der kan udfòre initial public offerings,, derfor mà man sòge til indien, usa, eller tyskland, hvor der er forstàelse for vàkst, og real produkt, af innovation, udvikling, og ,,,, retfàrd ,..

    mvh.

    soerenau,

    modena, italien.

  7. Tak for tippet Anders, jeg tror jeg vil kigge på det ved lejlighed – specielt Hegel lyder spændende.

Comments are closed.